Den individuelle terapi foregår mellem én klient og en terapeut. Emnerne der tages op, er helt efter klientens ønske og behov, og er ofte af meget personlig karakter. Se "Hvorfor psykoterapi".
Formålet med individuel terapi, er at hjælpe klienten til en større forståelse af sig selv og sin verden omkring sig.

Det er din opgave, som klient, at bringe de emner op i terapi, som du ønsker at tale om, og aktivt deltage i terapien. Det er min opgave, som terapeut, fordomsfrit og åbent at lytte og stille spørgsmål, og dermed hjælpe til at brede problemstillingen ud, og tydeliggøre de dilemmaer, modsætninger, mønstre, overbevisninger, antagelser, værdier der er i spil. Denne proces gør det muligt for dig, at se dit liv på en mere nuanceret og realistisk måde, og træffe dine valg på et langt mere solidt grundlag.

Det er også vigtigt at finde frem til, hvad der for dig giver mening i dit liv,
  • hvornår noget er betydningsfuldt, og værd at kæmpe for,
  • hvad der giver dig kræfter, energi og glæde, og hvad der "tapper" dig.
Vi skal både se de små og de store perspektiver!


"To stenhuggere blev spurgt, hvad de lavede.
Den første svarede:
-Jeg er ved at hugge stenblokke.
Den anden svarede:
-Jeg er med til at bygge en katedral!!"
Tinia Rosengård psykoterapi 4700 Næstved 
Tinia Rosengård
Exam. Psykoterapeut
5 års uddannelse på
Psykoterapeutisk Institut
Konsultation efter aftale:
Tlf. 2883 6926

Mail:
info@tinia-rosengaard.dk
Klinik adresse:
Omøvej 9,
4700 Næstved
  familie - samliv
  arbejdsliv - supervision
  selvværd
  sorg - krise
  fastkørt - modløs
  personlig udvikling